En så speciel sag har naturligt nok vakt opmærksomhed i medierne, efter at Ritzau ringede klokken med et nyhedstelegram den 21. juli 2007.
Ekstra Bladet
satte næste dag fokus på sagen, med en leder og et dobbeltsidet opslag. Tirsdag bragte de et interview med tidligere selvmordsforsker Unni Bille-Brahe, og ringede til mig på min arbejdsplads. På basis af mit navn og hjemmeside, var det nemt at finde frem til mig. Jeg valgte at være tilbageholdende med at udtale mig om en verserende sag, men lagde op til at jeg ville svare på nogle skriftlige spørgsmål når sagen havde været for retten. Undervejs henvender naboerne dernede sig til avisen og taler min sag i en artikel. Efter dommen bringes interviewet med mig, og et indlæg om at moralen vandt.
- Leder: Når konen vil dø
- Politiet kræver ham bag tremmer
- Politiets anklage
- Dødssyge frygter at være til besvær

- Læserbrev: Man skal ikke tvinges til at leve
- Internet-afstemning (89% for)
Jyllands-Posten
reagerer på nyheden med en artikel om sagens jura, med en konklusion om at jeg bør dømmes. Frifindelsen analyseres kritisk, ud fra spørgsmålet om det er afgørende for strafbarheden om selvmordet overværes, med kommentarer fra regeringspartierne. Mere interessant er en pro/kontra artikel med Unni Bille-Brahe og Mickey Gjerris, hvor sidstnævnte mener at det var aktiv dødshjælp, men at det var i orden med en frifindelse. Senere stillede jeg op til et interview.
Sjællandske
stillede med en journalist for at dække retssagen, det kom der tre artikler ud af. Jeg fandt også en klumme med en reaktion på nyheden.
- Frifundet for ikke at have forhindret kærestens selvmord (via Ritzau)
- Frikendt for ikke at redde kæreste fra selvmord
- Johnnie: Jeg forventede at blive frikendt
- Moral over for jura
- Hjælp til selvmord kan være en menneskeret
DR TV Avisen
var repræsenteret ved journalist Jytte Bergmann Moll, som jeg snakkede en del med. Så havde hun noget at fortælle til kameraet, når hun ikke kunne lokke mig selv til det.Fredag den 3. august
- 18:30 - Lod sin kæreste begå selvmord
- 21:00 - Passiv dødshjælp
B.T.
måtte jo også reagere på frifindelsen, med en artikel der samler lidt stumper fra historien.
TV2
havde også et hold med til retssagen. Ud over at jeg ved de havde et nyhedsindslag (og et par interviews) fandt jeg også noget på skrift. Jeg nåede desværre ikke at se og afskrive deres TV dækning før programmerne ikke længere var tilgængelige via Internet.
Gentagelser
Ud over dette, ser det ud til at alle aviser har bragt mere eller mindre redigerede udgaver af nyhedstelegrammerne fra Ritzau. Men jeg har ikke fundet tegn på selvstændig nyhedsdækning fra andre end de nævnte medier.











